Abonnementsbetingelser
Denne side beskriver vilkår for abonnementer hos MagsStudio.
For at gøre det helt tydeligt skelner vi mellem tre typer produkter på MagsStudio:
1. Løbende abonnementer
Alle magasiner og ugeblade, hvor der står løbende abonnement i titlen, fortsætter automatisk efter den første periode til gældende normalpris, indtil abonnementet opsiges.
Abonnementet kan til enhver tid opsiges.
2. Gaveabonnementer
Alle produkter markeret med “Gaveabonnement” er engangskøb.
De stopper automatisk efter det antal magasiner, der er købt, og skal ikke opsiges.
3. Enkeltsalg
Magasiner købt som enkeltsalg er engangskøb af ét magasin og medfører ikke et abonnement og skal derfor ikke opsiges.
Generelle abonnementsbetingelser
Gælder kun for magasin- og ugebladsbestillinger, der er købt som løbende abonnement.
Et løbende abonnement fortsætter automatisk efter introduktionsperioden til gældende normalpris, indtil abonnementet opsiges.
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement med virkning fra udløbet af den periode, du allerede har betalt for.
Første betaling opkræves af MagsStudio.dk. Herefter vil det relevante forlag opkræve betaling for abonnementet, så længe det fortsætter.
Abonnementet kan opsiges efter modtagelse af første magasin eller ugeblad, hvis du ikke ønsker at fortsætte abonnementet.
Manglende betaling eller afvisning af levering betragtes ikke som en gyldig opsigelse og fritager ikke for betalingsforpligtelsen.
Personoplysninger
Denne behandling af personoplysninger vedrører udelukkende abonnementer, der håndteres af Story House Egmont, Keesing Danmark og Nordic Subscription Service. Enkeltsalg af magasinet og produkter fra Bolig & Livsstil er ikke omfattet.
Når du bestiller en vare på MagsStudio.dk, videregiver vi de nødvendige oplysninger – herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ordrenummer samt eventuelle leveringsønsker – til den relevante leverandør, som administrerer og leverer din bestilling.
Du har til enhver tid ret til indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Du kan også få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger ved at kontakte os via e-mail.
Oplysningerne anvendes til at administrere abonnementer, bestillinger og betalinger samt – hvis du har givet samtykke – til information og markedsføring via e-mail i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Sådan opsiger du hvis du har et abonnement:
Story House Egmont A/S: Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement og kan til enhver tid opsige det efter ophør af den periode, som du har betalt for. Du kan opsige dit abonnement ved at logge ind via 'Login' eller 'Min side' på www.mitblad.dk. Opsigelsen træder i kraft, når den igangværende abonnementsperiode udløber. Du kan også skrive til kontakt@mitblad.dk eller ringe til kundecenter på 89 87 51 51 på hverdage kl. 9:00-15:00 og opsige dit abonnement med 1 måneds varsel.
Keesing Danmark A/S: Efter abonnementsperioden fortsætter abonnementet i løbende helårs abonnement, til det opsiges. Du betaler første gang online gennem MagsStudio.dk, hvorefter der bliver sendt girokort til dig, når abonnementet bliver fortløbende. Du kan opsige dit abonnement ved henvendelse til kundeservice på tlf. 70 20 15 53 (mandag-fredag 12:00-15:30) eller e-mail til abonnement@keesing.dk.
Nordic Subscription Service: Alle abonnementer ophører automatisk efter det købte antal magasiner, og skal derfor ikke opsiges.
Gaveabonnementer
Alle gaveabonnementer markeret med "Gave" ophører automatisk ved udløbet af den aftalte periode og skal ikke opsiges.