Abonnementsbetingelser – Bonnier Publications

Sådan fungerer dit abonnement hos MagsStudio.dk

Hos MagsStudio.dk kan du bestille abonnementer på magasiner udgivet af Bonnier Publications International AS. MagsStudio håndterer din bestilling, betaling og kundeservice – mens Bonnier Publications International AS er ansvarlig leverandør af magasinerne og de tilhørende abonnementsbetingelser nedenfor.

Har du spørgsmål? Kontakt MagsStudio.dk
Chat: Brug vores live chat for hurtig hjælp, når du har brug for det.
Telefon: +45 7020 9988 (hverdage kl. 10:00 – 12:00)
Mail: info@MagsStudio.dk
Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt, fordi din tilfredshed er vores prioritet.

Aftalens indgåelse

Ved køb af dette abonnement indgår du en aftale med Bonnier Publications International AS som leverandør, mens MagsStudio håndterer bestilling, betaling og kundeservice.

Når du har foretaget købet, modtager du en kvittering fra MagsStudio.dk via e-mail. Du oprettes samtidig på din profilside på MagsStudio, hvor du til enhver tid kan se kvitteringer, abonnementets status og printe dokumentation.

Bemærk: Det er dit ansvar at sikre, at adresseoplysninger er korrekte. Hvis adresseoplysningerne på ordren ikke er korrekte, påtager MagsStudio.dk sig ikke ansvar for forsendelsen eller evt. bortkomst af denne.

Sådan fungerer dit abonnement

Magasinet fremsendes på udgivelsesdagen. Som abonnent har du adgang til magasinets digitale univers – din brugerprofil oprettes automatisk i forbindelse med dit køb. Hvis der indgår en ekstra vare i dit tilbud, vil den blive sendt separat, ca. to uger efter at vi har registreret din betaling, medmindre andet er angivet i tilbuddet.

Der er tale om et løbende abonnement. Abonnementstilbud gælder ikke i Grønland, udlandet eller på Færøerne.

Er du under 18 år, skal vi have en skriftlig bestilling med forældres/værges underskrift. Reklamer fra Bonnier Publications International AS og vores samarbejdspartnere i form af løse og faste indstik kan forekomme og anses som en del af magasinet og kan ikke fravælges.

Bonnier Publications International A/S forbeholder sig retten til ikke at gennemføre din bestilling, hvis dette vurderes nødvendigt ud fra en kreditvurdering og/eller tidligere engagement hos Bonnier Publications International AS.

Inflationsregulering

Bonnier Publications International A/S hæver hvert år din abonnementsbetaling med op til 8% for at dække inflationsomkostninger. Øvrige prisstigninger varsles i henhold til afsnittet om "ændring af priser" nedenfor.

Ændring af priser

Bonnier Publications International A/S kan gennemføre prisstigninger på dit abonnement, hvis formålet er at imødekomme:

  • Øgede omkostninger som følge af ændringer i produktionsomkostninger, drifts- og administrationsomkostninger og/eller stigning i afgifter, skatter eller gebyrer (f.eks. ændring i omkostninger forbundet med papir og distribution).
  • Markedsmæssig udvikling, herunder ændringer i forbrugerpræferencer, udbud og efterspørgsel.
  • Lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn.

Ved væsentlige prisstigninger vil du modtage en individuel varsling via e-mail, sms, magasinets kolofon eller brev senest 1 måned før ændringen træder i kraft. Hvis du ikke vil acceptere prisstigningen, skal du opsige dit abonnement. Hvis du ikke opsiger dit abonnement, anses du for at have accepteret prisstigningen.

Bonnier Publications International A/S kan uden varsel til enhver tid gennemføre prisnedsættelser.

Ændring af betingelser

Bonnier Publications International A/S kan ændre disse abonnementsbetingelser af følgende grunde:

  • Behov for tilpasning af vores tjenester, herunder omstrukturering eller ændring af abonnementstyperne.
  • Forretningsmæssige grunde, f.eks. relateret til Bonnier Publications International AS's administration af abonnementsaftalerne.
  • Markedsmæssig udvikling.
  • Lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn.

Ved væsentlige ændringer af abonnementsbetingelserne vil du modtage en individuel varsling via e-mail, sms, magasinets kolofon eller brev senest 1 måned før ændringen træder i kraft.

Hvis du ikke vil acceptere ændringen, kan du altid opsige dit abonnement. Hvis du ikke opsiger dit abonnement, anses du for at have accepteret ændringen.

Bonnier Publications International A/S kan uden varsel foretage ændringer, som ikke medfører forringelser, ændringer som udgør forbedringer for dig, eller ændringer som alene udgør mindre sproglige rettelser uden betydning for dit abonnement.

Betaling

Din første betaling sker via MagsStudio.dk ved bestilling. Hvis dit abonnement er løbende og fortsætter efter den første periode, vil du ved fornyelse modtage en faktura direkte fra Bonnier Publications International A/S. 

Fortrydelsesret

Du kan efter forbrugeraftaleloven uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter, den dag du har modtaget dit første magasin.

Ønsker du at fortryde aftalen, kan du logge ind på kundeservice.nu, hvor du under menupunktet "Min oversigt" og Abonnementsdetaljer kan benytte vores fortrydelsesknap, eller under menupunktet "Kontakt os", hvor du kan sende os en mail med information om din fortrydelse. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse, inden fristen er udløbet.

Har du allerede modtaget magasinet, skal du sende det retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Du skal selv betale omkostninger (porto) ved magasinets tilbagesendelse.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi den betaling, vi har modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget magasinet og evt. ekstra vare retur.

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som behandles i forbindelse med oprettelse og administration af dit abonnement, behandles i henhold til Bonnier Publications International A/S's persondatapolitik, som du kan læse på www.bonnierpublications.com/privatlivspolitik.

Når du bestiller et abonnement gennem MagsStudio.dk, videregiver vi de oplysninger, der er nødvendige for at oprette og administrere dit abonnement hos Bonnier Publications International AS. Dette omfatter blandt andet navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer samt oplysninger om dit køb og abonnement. Oplysningerne videregives alene med henblik på levering, administration, kundeservice, fakturering og øvrige forhold relateret til dit abonnement. Læs mere om hvordan vi behandler dine persondata her.

Ændringer i abonnementet

Ændringer såsom adresse, e-mailadresse, overgang til automatisk kortbetaling m.m. kan nemt gøres på kundeservice.nu. Ændringer af leverings- og e-mailadresse træder i kraft med det samme. Bemærk, at det er dit ansvar at oplyse adresseændringer – vi modtager ikke denne information automatisk. Hvis du ikke har modtaget magasinet på grund af en glemt adresseændring, bedes du give os besked, så sender vi et nyt eksemplar mod betaling af forsendelsesomkostningerne.

Opsigelse

Efter introduktionstilbuddets udløb fortsætter du i løbende abonnement og kan til enhver tid opsige det til udløbet af den aktuelle betalingsperiode. Du kan opsige dit abonnement ved telefonisk henvendelse til kundeservice på tlf. 39 10 30 00 mandag-torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-16, på kundeservice.nu eller sende en e-mail til kundeservice.

Har du modtaget første magasin i din betalingsperiode, eller er det første magasin på vej til din adresse, træder din opsigelse i kraft, når du har modtaget magasinerne i din betalingsperiode.

Manglende betaling eller nægtet modtagelse af dit magasin betragtes ikke som opsigelse.

Hvis dit abonnement opsiges af en tredjepart via en fuldmagt, skal opsigelsen indeholde følgende oplysninger: abonnementsnummer, dit navn, din adresse samt titlen på den tjeneste, du abonnerer på.

Klageadgang

En skriftlig klage kan indsendes til Bonnier Publications International AS på ks@bonnier.dk. Er du ikke tilfreds med behandlingen af din klage, kan Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, kontaktes via www.naevneneshus.dk eller på telefon 72 40 56 00.

Leverandør
Bonnier Publications International AS
Moms nr. DK-28629680

Har du spørgsmål? Kontakt MagsStudio.dk
Chat: Brug vores live chat for hurtig hjælp, når du har brug for det.
Telefon: +45 7020 9988 (hverdage kl. 10:00 – 12:00)
Mail: info@MagsStudio.dk
Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt, fordi din tilfredshed er vores prioritet.